<video>
Det er en helt særlig følelse at få adgang til sit et nyt kapitel i en af ens yndlings spilserier næsten tre uger før udgivelsen. Det var præcis, hvad der skete, da jeg fik adgang til Borderlands 4 for et par uger siden. Serien er blandt mine absolutte favoritter, og samlet set har jeg nok brugt over 1000 timer på de tidligere titler. Det spil, jeg har brugt mest tid på, er uden tvivl Borderlands 2, som især på grund af Handsome Jack stadig står som en af mine all time favoritter.
Med det her mener jeg at jeg er fan, jeg kan godt lide det som Borderlands serverer, og det er selvom at det også har været tydeligt for selv den mest inkarnerede fan, at serien har haft op- og nedture.
Nu har jeg så kastet mig over det, jeg vil kalde et tigerspring for serien: Borderlands 4. Forskellen mellem Borderlands 3 og Borderlands 4 er enorm. Jeg vil næsten påstå, at springet er lige så stort som fra Borderlands 1 til Borderlands 2. Jeg har spillet 110 timer indtil videre, og her er, hvad jeg har fået ud af det, og hvorfor spillet er værd at købe, når det udkommer den 12. september på stort set alle moderne platforme.
Allerede fra starten kan man mærke, at Borderlands 4 er noget helt andet end forgængeren. Spillet åbner, som det plejer, med en actionfyldt intro, hvor vi møder de fire Vault Hunters, man kan spille som. Historien tager os væk fra Pandora og til planeten Kairos. Månen Elpis er blevet transporteret gennem tid og rum, sandsynligvis på grund af indblanding fra nogle af de originale Vault Hunters, og er styrtet ned på Kairos, hvor den har ødelagt store dele af planetens overflade. Indbyggerne er mildest talt utilfredse. Samtidig er en kultlignende organisation dukket op og har taget magten, og de klassiske Psycho-fjender er naturligvis også til stede, klar til at give kamp til stregen. Hertil kommer planetens eget dyre- og planteliv, som i bedste Borderlands-stil ofte er lige så farligt som fjenderne selv.
<bild></bild> <bild></bild>
Man spiller som en af fire nye Vault Hunters, og hovedkampagnen er enorm. Jeg var 70 timer inde, før jeg overhovedet nærmede mig midten. Det er ikke sikkert at du får samme spilletid, det er klart, men lad os bare mødes på midten og slå fast at det her spil er langt. Hovedhistorien er klassisk Borderlands: overdrevet, voldsom og fyldt med twists. Noget af det bedste er dog sidemissionerne. I Borderlands 4 er de langt mere detaljerede og skrevet som længere kæder, der ofte bygger på hinanden og kulminerer i fede afslutninger. Det giver en følelse af sammenhæng, der var savnet i de tidligere spil.
Tonen er også ændret. Humoren er stadig til stede, men den er mere nedtonet og bedre forankret i karaktererne. Tidligere kunne det hele godt blive lidt for fjollet, men her føles det mere modent uden at miste den skæve charme. Claptrap er stadig irriterende, og han ved det selv, men det fungerer faktisk bedre, fordi udviklerne lader ham blive konfronteret med sin egen narcissisme. Når han bliver tvunget til at opføre sig næsten menneskeligt, er det hylende morsomt. Jeg siger ikke at der er tale om noget kæmpe skred, men hvor balancen var helt off i Borderlands 3, så føles den afbalanceret her.
Gameplayet er stadig kernen i Borderlands, og her har Gearbox ramt plet. Looter-shooter-loopet er mere vanedannende end nogensinde før. Skydningen er knivskarp, våbnene føles fantastiske, og lydeffekterne giver en enorm tilfredsstillelse. At placere et headshot og se kritiske tal poppe op føles bedre end nogensinde før. Der er også masser af små distraktioner: fjendebaser, skjulte områder, sjældne drops, badass-fjender og de nye boble-events, hvor tidligere bosser kan dukke op og give ekstra loot. Jeg blev konstant distraheret fra min mission, fordi der altid var noget spændende rundt om næste hjørne. Det er Borderlands i sin reneste og mest vanedannende form. Til tider ville man kunne argumentere for at spillet måske er lidt for insisterende i sine distraheringer, altså til det punkt hvor du ønsker en stærkere ramme så du kan fokusere på hovedhistorien, men disse distraheringer er, som sagt, ofte af høj kvalitet.
Og så er der karaktererne. Jeg spillede som Amon, en nærkampsorienteret brute, der kan gå Hulk-mode og brænde alt omkring sig ned i korte bursts. Han er perfekt til mig, fordi jeg godt kan lide at storme ind og bare smadre løs.
De tre andre Hunters har jeg også prøvet kræfter med, om end ikke nær lige så længe, men længe nok til at få en god fornemmelse for deres særskilte spillestilarter. Selene virker som den taktiske type, lidt mere snigskytteagtig med gadgets, som gør det lettere at kontrollere slagmarken. Kade er mere teknisk anlagt og kan smide robotter og små tårne ud, så han føles som en, der styrer tingene lidt på afstand. Og så er der Nyra, som leger med elementarkræfter og virker som en slags blanding mellem crowd control og rå skade. Jeg har ikke dykket dybt i deres skill trees endnu, men allerede efter få timer kan man mærke, at de alle spiller meget forskelligt, og det lover godt for genspilningsværdien.
Efter 110 timer er jeg stadig ikke max level. Jeg er på level 48, og det siger bare noget om størrelsen på spillet. Det er nemt at resette sine skill points og prøve nye builds, og jeg glæder mig til at give de andre Hunters mere tid i mit næste gennemspilning. Oven i det er der yderligere evner, man låser op efter hovedhistorien, hvilket giver et massivt endgame med endnu mere frihed.
Når kampagnen er gennemført, åbner spillet for endnu mere indhold: højere sværhedsgrader, daglige og ugentlige missioner, gentagelige bosskampe med dedikeret loot og endda raids, hvor man kan kæmpe mod særlige superbosser sammen med venner. Det er tydeligt, at Gearbox satser på, at folk bliver hængende i måneder, og det virker. Jeg har stadig masser af sidemissioner tilbage, og jeg føler slet ikke, jeg er færdig med spillet.
Hvad der dog er svært at sige, er om spillet har det der evighedsloop, som mange leder efter i disse tider. Jo, selve mængden er enorm, og alsidigheden herindefor er ligeledes imponerende. Men vi kan ikke på den måde kommentere på om Borderlands 4 hænger ved om to eller tre år. Jeg kan dog sige at for mit vedkommende virker det her spil lige dele overdådigt og fleksibelt, og det tegner bare godt.
<bild></bild> <bild></bild>
Præsentationen er lige så imponerende. For første gang er spillet fuldt open world, og man kan køre fra den ene ende af mappet til den anden. Områderne er varierede, fra frodige marker til sneklædte bjerge og mere dystre egne, som jeg ikke vil spoile her. Grafikken er stadig i cel-shaded stil, men langt mere raffineret og naturlig. Musikken er ligeledes fremragende og understøtter stemningen perfekt. Produktionsværdien er skyhøj, og teknisk set kørte spillet nærmest fejlfrit i mine første 100 timer. Først med en patch et par dage før, jeg skrev dette, fik jeg problemer med performance på mit GTX 4090, men jeg forventer, at det er rettet til launch. Jeg nævner det dog her, fordi der er for lidt fokus på PC performance generelt, og til jer derude kan jeg slå fast at det netop er den her vaklende teknik, som I måske slet ikke kommer til at opleve, der trækker ned i det samlede billede. Er det så firkantet at jeg kan sige om det er der der gør at scoren er som den er? Nej, sådan fungerer anmelderi ikke i min optik, men jeg kan dog sige at du bør holde øje med PC-versionen omkring launch.
Som altid er der også co-op for op til fire spillere. Jeg prøvede lidt sammen med en af udviklerne, for at give anmelderne en smag på spil med flere, da der i sagens natur ikke var så mange i spillet endnu, og allerede der var det skægt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor kaotisk og fedt det bliver med fire spillere fuldt udstyret, der smadrer sig gennem fjender og deler loot. Erfaringen fra de tidligere spil holder stadig stik: alt bliver 20% sjovere i co-op.
Alt i alt lever Borderlands 4 fuldt ud op til mine vildeste drømme. Jeg skal langt tilbage for at finde et spil, der har fanget mig på samme måde. At jeg med fuldtidsjob og sociale forpligtelser alligevel har smidt 110 timer ind, siger alt. Gearbox har leveret et af de bedste skud i genren, og med kommende opdateringer og udvidelser er jeg ikke i tvivl om, at spillet bliver mit liv i mange måneder fremover.
<video>