Corsair har i mange år været lidt af en skjult perle. De laver fremragende tastaturer, men deres markedsføring er ikke nær så prangende som mange af konkurrenternes.
Denne nye udgave virker som en frisk start: et nyt navn, en ny navngivningsstrategi og en helt ny tilgang til tastaturserien. Skulle man være i tvivl, så er det her fortsættelsen af K serien, og ikke noget helt nyt.
Den nyeste model er Vanguard 96, som fås i både Pro- og ikke-Pro-versioner. Som overskriften antyder, er det Pro-versionen, vi har testet.
Som navnet siger, er det et 96% formfaktor tastatur, nok til at dine fingre lige skal vænne sig lidt, men ikke nok til at det reelt fylder mindre på skrivebordet når man først kigger på det. Den manglende afstand mellem piletasterne og resten af layoutet kræver ligeledes lidt tilvænning. Når det er sagt, er meget af den plads der normalt går til spilde fjernet, og ved at flytte de ekstra makrotaster om på siden spares der yderligere plads.
På den positive side har det fire lag lydisolering, så kun selve tasterne larmer. Det er et forbløffende lydløst tastatur selvom at man på ingen måde markedsføre det på den måde.
Det leveres også med en håndledsstøtte hvilket jeg sætter pris på da det langt fra er standard, selv ikke ved en pris på 1.700 kroner. Selve rammen er lavet af aluminium, men det er anodiseret i mat sort så man bemærker det dårligt nok.
Layoutet er en smule mærkeligt da DEL-tasten er placeret ved siden af PRTSC-tasten, hvilket gør den lidt langt væk for mine (små) fingre. Det vænnede jeg mig aldrig helt til.
Det dedikerede knapper på siden er fem programmerbare macrotaster samt én til at slå gaming mode til og fra – det kan dog ændres. Dertil kommer et stort multifunktionshjul i øverste højre side—en lodret cylinder. Det er meget taktilt, lækkert at bruge, og trods størrelsen er der ingen slør. Det kan bruges til mange ting; jeg bruger det mest til lydstyrken og ikke så meget andet.
Den 1,9″ IPS skærm er en god idé, men fordi at tastaturet ligger fladt, blokerer den øverste række på det numeriske tastatur for udsynet—så man kan faktisk ikke se ret meget. Da tasterne ikke er nedsænket i kabinettet, og det ikke er low-profile, ved jeg ikke helt, hvordan det kunne løses. Jeg elsker det åbne design under tasterne, med RGB-lyset der skinner igennem linser i hver switch—men måske er vi gået et skridt for langt her. Det er trods alt bare RGB. Og det har kostet udsynet til skærmen.
Corsair bruger deres egne forsmurte MGX Hyperdrive Magnetic kontakter som bygger på Hall Effect-sensorer kombineret med en intern dobbelt-skinne struktur for at forhindre slør, når de trykkes ned. Det gør at Corsair kan love en levetid på 150 millioner tryk per tast. Og hvis du ikke kan lide dem, kan du hot-swap’e til en anden type kontaker.
Ligesom andre moderne high-end tastaturer muliggør disse kontakter nogle nye, men virkeligt nyttige funktioner. Rapid Triggering betyder at tasterne nulstilles øjeblikkeligt og er klar til at blive aktiveret igen. Jeg ser det ikke rigtig som en “funktion”—for mig er det bare sådan, en god gaming switch bør fungere. Det samme gælder justerbar aktiveringsafstand, som kan sættes i trin på 0,1 mm fra 0,1 mm til 4 mm, understøttet af en polling rate på 8000 Hz, hvilket svarer til 0,593 ms forsinkelse. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor at der ikke understøttes dobbeltaktivering – det er en super fed funktion hvor en tast kan gøre flere ting, alt efter hvor dybt man trykker den ned, og andre Corsair tastaturer der bruger samme kontakt understøtter det.
Det understøtter også FlashTap, hvor du kan prioritere inputs, hvis to modsatrettede kommandoer (f.eks. hop og prone) trykkes samtidigt. Som standard prioriteres den sidst trykkede tast, hvilket giver bedst mening.
Noget jeg virkelig vil fremhæve, er brugen af en web-baseret grænseflade til tilpasning. Ingen software er nødvendig—kun Corsair Web Hub. Jeg er kæmpe fan af den løsning. Jeg er dog også bekymret for om det er den der koster nogle af de mere avancerede funktioner, til gengæld har den en fantastisk firmware opdateringsfunktionalitet.
Så—er det et godt tastatur? Ja.. men… Til skrivning kræver det lidt tilvænning, og manglen på et ordentligt udsyn til LCD-skærmen gør den ret overflødig. Til gengæld føles kontakerne ekstremt hurtige og responsive, med en nærmest øjeblikkelig nulstilling—en fantastisk egenskab. Til denne pris havde jeg dog elsket at se trådløs understøttelse. og dobbelt aktivering.
8/10
<bild></bild>