Den første Grand Theft Auto VI trailer landede på 93 millioner views det første døgn, men denne trailer lancerede Rockstar Games i starten kun på YouTube. Den nye trailer, der udkom her tidligere på ugen, har nu rundet 475 millioner views på tværs af alle platforme fra starten af. Rockstar Games har ikke oplyst, hvilke platforme den nye trailer er ude på, men jeg har foruden YouTube set den på både TikTok, Facebook og Instagram.

Rockstar Games siger, at det er den største “video lancering” nogensinde og at den slår Deadpool & Wolverine traileren og The Fantastic Four: First Steps traileren, der henholdsvis havde 365 millioner views og mere end 200 millioner views på tværs af alle platforme på de første 24 timer.

Musikken fra traileren er sangen “Hot Together” fra The Pointer Sisters og Spotify oplyser, at afspilninger af den sang på tjenesten er steget med 182.000% siden traileren udkom. Det kan selvfølgelig også være, at der ikke var voldsomt mange afspilninger i forvejen, men tallet viser i hvert fald, at der er en betydelig stigende interesse for nummeret.

Grand Theft Auto VI’s aftryk på hele underholdningsindustrien er enorm, allerede inden det er udkommet.
<video>
<bild></bild>