DICE og EA har gjort noget anderledes med den kommende omgang Battlefield, eftersom spillet er blevet meget grundigt testet via et intitiativ ved navn Battlefield Labs. Denne tilgang har tilladt DICE at indsamle feedback tidligere i udviklingen, og EA kalder det nu en massiv succes.
Under deres seneste finansmøde siger CEO Andrew Wilson, via GamesRadar, at Labs er en stor succes for DICE og serien, og mener at dette bør sikre at denne lancering ikke går som med Battlefield 2042.
“We’ve always worked closely with the community, but we haven’t always worked as closely as we should have. We haven’t always really worked to help them understand the things that we’re building and for us to understand the things that they really want out of a Battlefield. We know that when we get it right, Battlefield is a giant franchise and often the biggest shooter in the year.”
Spillet ankommer indenfor nuværende finansår, som betyder at det forventes lanceret indenfor de næste 12 måneders tid.
<bild></bild>