En bue i den ene hånd, en riffel i den anden. Det er den chokerende forvandling af en ukrainsk symfonimusiker, der byttede fløjlskoncertsale ud med krigens brutale virkelighed. Denne tidligere violinist i et prestigefyldt orkester, der er kendt under sit kaldesignal “Musiker”, er nu en del af Ukraines frygtede specialenhed “Broderskab” under forsvarsministeriets GUR.
Musician drømte engang om turnéer i Mexico og stående ovationer under glitrende lysekroner, men navigerer nu minefelter og plyndringstogter med samme præcision, som han engang anvendte på Vivaldi og Tchaikovsky. For ham er slagmarken blevet den nye scene, og hver mission er en forestilling, hvor fejl betyder døden, som han siger i et nyt interview.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=jjyWJKSDhZ8</social>
Krim er ikke kun et militært mål for ham: det er personligt. Som dreng tilbragte han somrene i Sudak, hvor han klatrede op i den genovesiske fæstning og vågnede op til den blændende solopgang på Krim. Det hele forsvandt, da russiske tropper erobrede halvøen. Han var kun 14 år, da hans forældre fortalte ham, at de aldrig kunne vende tilbage. “Det er farligt. Russiske soldater er der,” advarede de.
Det var der, violinistens paradis blev et forbudt minde. Mange år senere, i 2023, bragte skæbnen ham tilbage. Men denne gang ikke som turist. Som en del af et af Ukraines første dristige maritime angreb på Krim satte han igen foden på sin barndoms jord, denne gang bevæbnet, beslutsom og sendte et budskab: “Vi vil stadig gå ind på Krim.”
I fredstid var hans øre indstillet på symfonier. I krigstid blev det hans hemmelige våben. Han kan registrere, hvad andre går glip af, brummen fra en drone, hvisken fra fjendens bevægelser, hvilket gør selve lyden til en taktisk fordel. Hans kammerater kalder det instinkt. Han kalder det musik. “Det, fyrene måske ikke hører, hører du der,” siger han.
Indtil videre spiller Musiker en anden melodi. Hans historie er en skræmmende påmindelse om, at da Rusland invaderede, sendte Ukraine ikke bare soldater til fronten: det sendte digtere, malere, lærere og ja, violinister. Og selvom hans violin samler støv, forbliver drømmen i live. En dag, siger han, vil han vende tilbage med sin familie til et frit Krim. En dag vil han spille violin igen.