Et af de vigtigste aspekter af alle racersimulatorer er selvfølgelig simuleringen af dæk og hvad der sker i dækkroppen og dækkets glidevinkel under “belastning”. Nogle simulatorer har selvfølgelig simuleret dette bedre end andre, og i jagten på forbedringer har Sony-ejede spilhus Polyphony Digital underskrevet en aftale med dækgiganten Dunlop for bedre at forstå, hvad der sker i dækkene under et løb og drage fordel af producentens egne målinger til at forbedre Gran Turismo 7.

Gran Turismo Series Producer, Kazunori Yamauchi:
“Vi har arbejdet og skabt den rigtige køresimulator i 30 år nu, og en af de vigtigste og mest mystiske ting ved at genskabe en bil i den virtuelle verden er faktisk dækkene. Med dette partnerskab med Dunlop håber vi, at de vil være i stand til at formidle noget af deres teknologi til os, og samtidig at vi kan levere den simuleringsteknologi, der kan åbne nye verdener for udvikling af dæk og biler.”
<social>https://www.youtube.com/watch?v=lAR5CqmBO5s</social>