Selvom mange nok havde forventet det bekræftede Rockstar for nylig at Grand Theft Auto VI udkommer den 26. maj 2026, og ikke i løbet af efteråret. Dette betyder naturligvis at nogle studier, der skal lancere spil i efteråret, ånder lettet op, såsom Bungie med Marathon og Sucker Punch med Ghost of Yotei, men hvad med dem der ligeledes sigtede efter en lancering i foråret?
Se, det er åbenbart en helt, helt anden historie. Jason Schreier har talt med en lang række ansatte hos en lang række studier, og det er der kommet en artikel på Bloomberg ud af, der vidner om at der lige nu er totalt kaos i branchen.
“It’s a massive game of 4D chess playing out across the entire video-game industry, as business analysts at every major company try to discern whether Rockstar will actually finish the game in time for a May 2026 release date so they can plan accordingly,” skriver han.
Ja, for udkommer spillet så i maj? Udkommer multiplayer-delen samtidig? Og hvor farligt er det egentlig at ankomme nogenlunde samtidig som GTA VI? Åbenbart er studier, store som små, rædselsslagne for at blive fanget i det vortex der bliver den her skelsættende lancering.
<bild></bild>