Hollow Knight: Silksong er ude nu, og debatten er, præcis som forventet, blevet en kende giftig, hvor en lang, lang række fans har deklareret spillet som et mesterværk (om det er sandt eller ej hører en helt anden debat til – men vi kvitterede med et 10-tal her), og angriber enhver kritiker eller bare forum-deltager, der synes noget andet.

Den her “hivemind”-mentalitet opstår som regel også omkring FromSoftware-titler, hvor enhver form for kritik skydes ned med typiske “skill issue”- eller “git gud”-kommentarer, men det lader til at et globalt community nu er ved at rode lidt ud i hvad det egentlig er der foregår.

I en tråd der nærmest er eksploderet mellem fans har særligt en besked fået over 5000 upvotes, hvor der står følgende:

“Criticism isn’t hate. Most of the criticism I’ve seen on here and the Steam discussions is consistently dismissed as hate. Bad rosary economy, insane difficulty scaling, very few meaningful unlocks/upgrades, runbacks, locked into fighting bosses, contact damage stacking with normal hits, etc. The only ‘hate’ I’ve seen are from people who spam ‘git gud’ and ‘skill issue’ whenever they encounter valid complaints against their perfect little game that cannot possibly have anything wrong with it.”

Denne debat sker desuden kun mellem fans der både kan lide spillet, og Team Cherry, men handler i princippet om hvordan internet-mentalitet fungerer, og at “fandoms” har en tendens til at blive rabiate over tid.

Naturligvis findes der fortsat dem der afviser kritikken helt og holdent, og ikke mener at Silksong har åbenlyse knaster.

Hvad synes du?

<bild></bild>