Huaweis ure har relativt hurtigt indtaget en prominent plads i det moderne tech-samfund, og det er der en god grund til. De er generelt bygget godt, har et massivt antal funktioner, og listen over nye funktioner denne gang er så lang, at vi har måttet undlade en hel del.
Uret kommer i en 42 mm og en 46 mm version samt en række forskellige finish-muligheder. Grundprisen er faktisk ikke så gal: Et sort ur i rustfrit stål (46 mm) koster 449 euro eller 3.399 kroner, mens sølv-/titaniumudgaven, som vi har lånt, står til 649 euro / 4.799 kroner. Titaniumudgaven er en del lettere end ståludgaven, men begge varianter skulle leve op til standarden for materialer brugt i flyindustrien. De farvede udgaver er ikke malet, men lavet med en oxideringsproces, hvilket giver mere subtile farver.
En sjov detalje er at opladeren også har fået en overhaling. Den normalt billige plastikblok er nu indsvøbt i metal – det er ret lækkert, og selvom det lyder åndssvagt, er det faktisk noget, jeg synes har manglet.
<bild></bild>
Designet er ret flot, klassisk og strømlinet, selv sensorerne på siden af uret er godt integreret. Lænkerne på uret bruger et ny-klassisk fjedersystem, og hvis man er så gammel at man har prøvet et “rigtigt” ur-lænkesystem med små metalstænger, der skal tages ind og ud af en fjederkonstruktion, så tilgiver man hurtigt det her – også selvom det ikke er perfekt.
En ting som Huawei skal have ekstra ros for er skærmen: 3.000 nits, LTPO 2.0 og meget lille skærmkant. Men for mig er det faktisk den sfæriske glasoverflade i safirglas, der føles mest anderledes – den er langt mere glat og naturlig at røre ved, og det er decideret rart at betjene sit ur. Vi er godt nok kommet langt de sidste fem år.
Interfacet på uret er klart og farverigt, og jeg føler i langt højere grad at det er en minicomputer jeg har på håndleddet.
Batterilevetiden varierer ret meget. Jeg fik typisk fire dage ud af det ved relativt hyppig brug – sådan er det, når man tester – men hvis man ellers bruger det normalt og aktiverer batterisparefunktionen, burde man kunne gå en hel uge på en opladning. Jeg kan dog sagtens leve med 4 dage.
Softwaren er som altid Huawei Health der findes til både Android og iOS. Jeg savner dog at selve uret viser billeder når jeg modtager beskeder fra apps, men der er håb for, at det måske kommer med en softwareopdatering, uret kørte på betasoftware i testperioden, dog uden problemer.
Uret understøtter eSIM, og det giver en række ekstra muligheder kombineret med at visse funktioner understøtter brugen af håndbevægelser. Det ser fikst ud, og har man vænnet sig til det, forekommer det mere naturligt end jeg egentlig havde forventet. At man kan betjene sit ur med den hånd det sidder på, det er helt mærkeligt at det første er noget der er dukket frem i nyere tid.
Den helt store nyhed er dog X-Tap, eller “multisensing” – her er der mulighed for at måle iltmætning i blodet direkte samt langt mere dybdegående helbredsdata og overvågning på 30 sekunder. Den lover ikke for meget og advarer selv om at den ikke kan detektere et hjerteanfald – men mon ikke det kommer på et tidspunkt. At bruge en ekstra sensor på siden giver en væsentligt mere præcis måling af, ja, alt, end bare at sidde på håndleddet, og stort set alt er opgraderet til realtidsmålinger. Nu bør man generelt gå til sin læge og få tingene målt, men hvis man tit kommer i højderne på ski eller på anden vis har brug for at holde øje med vitale data som iltmætning i blodet, så er det godt supernemt og ikke mindst hurtigt. Da der bliver genereret ret meget data er det nemt at se om man har et akut problem, eller om der er et mønster – fx relateret til stress.
<bild></bild>
Huawei er glade for deres mange forskellige helbredsindikatorer der kan måles på 60 sekunder. Det virker fint med en “den her er lidt lav, men inden for normalen” – og så et tal, og så er der rig mulighed for at se, hvordan stress og motion påvirker hele kroppens helbred. Det virker som en god idé. Jeg holder normalt kun øje med hjertefrekvens og ikke så meget andet, men mere dybdegående helbredsmålinger som EKG virker som en fin ting. Nu mangler vi bare, at den bliver sur på mig, når jeg spiser for meget kage. For mange vil det dog være mere relevant at man tydeligt kan se, hvordan søvn, stress og motion påvirker det overordnede helbred. Det, som måske er mest relevant, er, at uret kan advare dig, hvis nogle af dine tal pludselig er helt uden for normalen – og man kan håbe, hvilket Huawei åbenlyst søger, at det kan få folk til at fokusere mere på en sund livsstil.
Sportsdelen imponerer. Den kunne man godt skrive et par sider om, men da jeg bor i et fladt land, i et fladt område, var der desværre ikke de store muligheder for at kunne klatre, stå på ski i højderne, og vandet var for koldt. Den lille smule, jeg kunne teste, viste dog fin funktion af barometeret. Jeg gad virkelig godt have prøvet fridykningsfunktionen. Huawei har altid været gode til at lave tingene med stor og letlæselig tekst og klare farver, og det virker, som det skal. Det hjælper så også at der fra start er rigtigt mange gratis temaer til dit ur tilgængelige. Løbekort er i øvrigt blevet heftigt opgraderet med farvekort, men faktisk er GPS-præcisionen næsten mere imponerende. Det er ikke på millimeter, men det er tæt på. Gider du ikke at løbe, og det gør normale mennesker jo ikke, å er der lige +100 træningsfunktioner at vælge imellem.
Samlet set er det et ret lækkert ur. Det er prisen desværre også i den udgave vi har testet, men selvom vi under testen ikke kender det fulde udvalg og alle priser, må det antages, at man nemt kan skifte til en mere motionsvenlig rem – for metal er åbenlyst ikke optimalt til en to-timers løbetur. Men alt i alt er det både kvalitetsmæssigt og funktionelt et ret stort spring fra sidste generation.