Et af de helt store samtaleemner de seneste par dage har været suspenderingen af Jimmy Kimmel og hans tv-program på ABC, der kom efter at han udtalte sig kritisk omkring republikanernes kommunikationshåndtering af mordet på Charlie Kirk. Dette resulterede i en trussel fra FCC-chefen, som så ledte til suspenderingen.

Det blev til en debat i Hollywood og globalt, ikke bare om den konkrete sag men om ytringsfrihed, alt imens Trump flere gange insinuerede at tv-kanaler der bringer negativ dækning af hans administration kunne få fjernet deres licens.

Men nu, som blandt andet BBC skriver, vender Kimmel tilbage allerede fra i dag. De har udsendt en kort meddelelse, der lyder som følger:

“We have spent the last days having thoughtful conversations with Jimmy, and after those conversations, we reached the decision to return the show on Tuesday,” siger Disney.

Der kommer uden tvivl flere reaktioner i løbet af dagen.

<bild></bild>