<video>
Oktober, der åbentbart er rædslens måned, nærmer sig, og vi har et par små skrækhistorier at se frem til, heriblandt det trejde kapitel i serien Little Nightmares. Bandai Namco inviterede os ind for at spille en bid af den nye titel i Astralis Nexus ved siden af Tivoli i København. Det var ikke helt tilfældigt da det stykke vi fik lov at prøve foregår i et tivoli, om end et knapt så hyggeligt et af slagsen.
Little Nightmares 3 er det første spil i serien som ikke er udviklet af Tarsier Studios i Malmø. Det er derimod Supermassive Games som står i spidsen, og det store spørgsmål er naturligvis om det trejde kapitel kan leve op til forgængernes renommé. Gysergenren er ikke fremmed for Supermassive, de har trods alt en hel række gyserspil i bl.a. The Dark Anthology- serien, men de er markant anderledes i deres tilgang end Little Nightmares. I løbet af de to timer vi havde med spillet stod det dog hurtigt klart at seriens ry synes at være i gode hænder, og dens identitet er intakt.
<bild></bild>
Ligesom i de forrige spil spiller man som børn i Little Nightmares 3. I 2’eren fik man en ven med på slæb, og det gør man også i 3’eren. Forskellen er at en anden spiller kan tage kontrol over den lille dreng Low, mens man selv spiller som Alone, en lille pige i kedeldragt, rottehaler og maske. Hele spillet kan spilles i co-op, men hvis man hellere vil spille alene, så tager spillet selv over og styrer Low. Vi fik ikke mulighed for at teste hvor god den kunstige intelligens er hvis man vil spille alene, så det må vi vente med at få svar på, men til gengæld var det en fortræffelig oplevelse at spille sammen med en.
Den bid vi fik lov at prøver, var godt 2 timer lang og finder sted omkring midten af spillet. Her befinder de to børn sig i en dyster, men stadig velfungerende forlystelsespark. Stemningen er på plads, og hvis man var nervøs for om Supermassive ville være i stand til at ramme samme stemning som Tarsier, kan man godt være roligt. Alt lader til, ud fra hvad vi så, at det kan de. Måske lidt for godt, spillet er i hvert fald ikke blevet taget i nogen overraskende ny retning. Udover introduktionen af co-op, ser det ud til at blive et Little Nightmares som vi kender det, men det er også som vi kan lide det, så der er ikke det store behov for nytænkning.
Introduktionen af co-op i et spil er ikke altid en god ting, men Little Nightmares er oplagt til denne tilføjelse, og det fungerede rigtig godt i demoen. Jeg spillede sammen med en finsk kollega, og vi var begge enige om at vi umiddelbart havde det sjovere end i Little Nightmares 2. Sammen skulle vi finde vej igennem dette hjemsøgte tivoli med en god blanding af gåder. Vi var nødt til at arbejde sammen, og begge spillere skulle være aktive og gøre sin del for at finde en løsning. Konstruktionen af gåder gjorde at en spiller ikke bare kunne bære den anden. Selve tivoliet er stemningsfuldt og uhyggeligt, men på den der lidt hyggelige måde som giver den unikke kontrast som definerer Little Nightmares. Børnene virker så søde og uskyldige at det vækker et stærkt omsorgsinstinkt, og uhyggen kommer i høj grad fra dette aspekt. Der er jump scares, men ikke noget voldsomt. Til gengæld er det meget uhyggeligt at skulle snige sig forbi et sovende væsen som vil sluge ungerne råt hvis man vækker det.
<bild></bild>
Som noget nyt har de to børn et våben. Low har en bue, og Alone har en svensknøgle. Det betyder dog ikke at spillet vil fokusere på kamp. I demoen skulle vi langt oftere flygte end at kæmpe, og hvis vi bliver tvunget til kamp, krævede det samarbejde og koordinering. I en sektion skulle Low skyde hovedet af nogle dukker hvorefter Alone skulle knuse det ved at hamre med svensknøglen. For at det kunne lykkes skulle den ene lokke dukken til at jage en, mens den anden gerne skulle kunne ramme med buen. Når så hovedet var skudt af, skiftede dukkens opmærksomhed, og anden skulle nå at smadre hovedet inden Low blev fanget. Generelt er det et godt billede på hvordan co-op fungerer i spillet. Man skal tale sammen og arbejde sammen både under stres, men også med mere decideret hovedbrud hvis man f.eks. skal have en dør åben.
Ved udgivelsen har Bandai Namco sagt at de også udgiver et friend pass, som vi f.eks. også kender det fra Hazelights spil, senest med Split Fiction. Det vil sige at du kan spille med en ven uden at skulle overtale dem til at købe spillet først. Det er en meget positiv ting, da det lader til at Little Nightmares 3’s styrke netop ligger i at kunne spille sammen med en ven. Som sagt fik vi ikke lov at prøve hvordan det er at spille med AI, Little Nightmares 2 viser at det nok godt kan fungerer, men jeg tror man kommer til at savne en at tale med undervejs. Desværre fungerer friend pass ikke på tværs af platforme, crossplatform er slet ikke understøttet, og man kan heller spille lokal co-op.
2 timer i selskab med Little Nightmares 3 var ikke meget, men det var nok til at vise at fans godt kan glæde sig. Stemningen og stilen er på plads. Introduktionen af nye tiltag er subtil, men de er der, og fremfor alt virker co-op til at fungerer rigtig godt. Hvis hele spillet kan holde niveau med demoen, er der stor sandsynlighed for at Little Nightmares 3 bør være dit hygge-gyserspil til oktober.
<video>