I forbindelse med annonceringen af Season 4: The Heart of the Dragon til Marvel Rivals, har NetEase Games i al stilfærdighed annonceret, at free-to-play third-person shooteren Marvel Rivals nu også udkommer til PlayStation 4.
Der er endnu ingen officiel udmelding omkring, hvornår udgaven til den næsten 12 år gamle konsol vil lande, men Season 4 skydes i gang i næste uge, den 12. september, så vi forventer at PlayStation 4 udgaven vil lande på samme tid. Vi afventer dog en officiel annoncering på dette.
Marvel Rivals udkom for første gang til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC i starten af december sidste år og rundede mindre end 3 måneder senere 40 millioner spillere.
Se den nye trailer nedenfor.
<video>
<bild></bild>