Store udgivere skylder ikke medier adgang, det er en fælles interesse at skabe omtale, negativ som positiv, men i det her tilfælde vælger Nintendo at gøre tingene lidt anderledes.
Det er nemlig blevet afsløret af The Game Business, at store medier ikke kommer til at få adgang til Switch 2-konsollen før lanceringen den 5. juni, og det kan vi bekræfte gør sig gældende for alle, inklusiv os.
Vi samarbejder naturligvis med Nintendo, og får udleveret konsoller til test, men af årsager der ikke er blevet uddybet yderligere er der ikke en “embargo” her, som der ellers normalt ville være, men bare en udlevering samtidig som alle andre.
Vi vil naturligvis bestræbe os på at få nogle indtryk online så hurtigt som muligt, men nu ved du det i hvert fald.
<bild></bild>