Selvom at det er langt fra den Batman Arkham City-efterfølger mange håber vi en dag får, så endte det Meta-eksklusive Batman Arkham Shadow med at blive en stor succes. Det høstede overraskende positive anmeldelser, og de fleste var enige om at studiet Camouflaj virkelig forstod franchisen.

Og nu lader det til at vi kommer til at få en direkte efterfølger til Arkham Shadow. I et interview under Fan Expo 2025 i Chicago (via UploadVR) fortæller stemmeskuespiller Mark Rolston, at han spiller Detective Gordon i endnu et spil i serien, som ikke efterlader meget plads til spekulation:

“We’re about to start another one of those. I play Commissioner Gordon.”

Det lyder som en klassisk sag hvor en tilknyttet skuespiller kommer til at tale over sige, så vi tænker at den er god nok, men det er samtidig nok ret tydeligt at produktionen først går i gang om noget tid.

Du kan jo investere i et Meta Quest headset mens vi venter på den mere direkte efterfølger til Arkham City…

<bild></bild>