Digital Sun har i en besked på Steam meddelt, at Early Access udgivelsen af Moonlighter 2: The Endless Vault er udsat en lille måneds tid, fra 23. oktober til 19. november.
Begrundelsen for udsættelsen er, ikke helt overraskende, at udgivelses-kalenderen “has become too crowded for us” siger Digital Sun og fortsætter “As every wise shopkeeper knows, even the most precious gem can be overlooked in an overstuffed showcase”.
Som et lille plaster på såret, vil der nu i stedet være lukkede playtests på både Steam og Microsoft Store, hvor de ventende fans kan teste nogle af de rettelser, der er blevet lavet på spillet efter feedback fra den tidligere frigivet demo. Flere detaljer om disse playtests vil blive annonceret snart.
Moonlighter 2: The Endless Vault udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass, når det bliver udgivet i fuld version.
<bild></bild>