Ja, det er en ret bizar overskrift, men den er altså god nok. Quentin Tarantino lavede Once Upon a Time in Hollywood for en del år siden, og var så glad for universet at han producerede et manuskript til en direkte efterfølger. Han ønskede dog i sidste ende ikke at det skulle blive hans tiende og sidste film, så manuskriptet er åbenbart blevet solgt.
Ifølge The Playlist er dette en slags udviklet udgave af The Movie Critic, som skulle have været Tarantinos sidste film som instruktør, men Netflix har købt det for hele $20 millioner, og afsat $200 millioners budget på blandt andet at bringe Brad Pitt tilbage i hovedrollen.
Ikke nok med det, David Fincher skal sidde i instruktørstolen, og angiveligt er både Pitt og Fincher meget investerede i projektet, der allerede går i produktion i løbet af sommeren.
Disse detaljer er blevet bekræftet af Deadline også, der dog slår fast at Leonardo DiCaprio ikke forventes at vende tilbage som Rick Dalton.
<bild></bild>