Vores spilvaner har naturligvis ændret sig markant i de seneste år. Mange spiller nu kun live service-titler over lange perioder, mens andre foretrækker abonnementer som Game Pass, der giver adgang til en stor samling af både nye og ældre spil.
Mat Piscatella, direktør og chefanalytiker hos markedsanalysefirmaet Circana, har på Bluesky delt uddrag fra undersøgelsen Future of Video Games (tak til VGC), som viser, hvordan amerikanske gameres adfærd har ændret sig. Det viser sig, at hele 63% af alle spillere kun køber maksimalt to spil om året – og mange endnu færre.
<social>https://bsky.app/profile/matpiscatella.bsky.social/post/3m27zezw2ek2v
</social>
Fordelingen ser sådan ud:
- 18% af spillerne køber et nyt spil hver sjette måned
- 12% af spillerne køber ét nyt spil om året
- 33% af spillerne køber under ét spil om året
Kun 4% af spillerne siger, at de køber mere end ét spil om måneden, mens 10% køber cirka ét spil om måneden, og 22% køber ét spil i kvartalet. Det er naturligvis disse grupper, der er særligt vigtige for spiludgiverne, og Piscatella bemærker, at de også er årsagen til, at nye fuldprisspil fortsat koster så meget:
“Hyper enthusiastic, price-insensitive players are really keeping things going, especially in the non-f2p gaming space.”
Det er altså et klart mindretal af spillere, der køber mange spil, mens flertallet i stedet ser ud til at bruge deres penge på free-to-play-titler, live service-spil eller abonnementstjenester.
Hvilken type spilforbruger hører du selv til?
<bild></bild>