Vi har længe ventet på, at Nintendo ville løfte sløret for et nyt Animal Crossing-spil til Nintendo Switch 2, men indtil videre har der ikke været skyggen af en officiel afsløring. I stedet må vi nøjes med noget, der minder om – men samtidig er helt sit eget.
Under Nintendo Direct blev Pokémon Pokopia præsenteret, et spil der mest af alt føles som en sammensmeltning mellem Pokémon og Animal Crossing. Her spiller du som en menneskelignende Ditto, der forsøger at skabe sit eget lille paradis ved at samle genstande fra forskellige Pokémon og bruge dem til at udvide og forbedre omgivelserne.
Stilen er nuttet og har et blokagtigt præg, der leder tankerne hen på Pokémon-spillenes æstetik, før serien gik helt open world – lidt i stil med Let’s Go-spillene. Du kan møde velkendte væsner, sætte dem i arbejde, dyrke jorden og generelt skabe din helt egen lille oase.
Pokémon Pokopia udkommer til Nintendo Switch 2 i løbet af 2026.
<video>
<bild></bild>