Ubisoft har i en kort besked på mediet X meddelt, at Prince of Persia: The Lost Crown nu har rundet 2 millioner spillere siden udgivelsen i januar sidste år. Det betyder, at der de sidste tre måneder er solgt 700.000 eksemplarer, da det rundede de 1,3 millioner spillere den 1. februar.

Prince of Persia: The Lost Crown udkom til iOS og Android her i midten af april og det har naturligvis hjulpet lidt på salget, at det er udkommet til så udbredte platforme som de to.

Well over 2M players by now. You’ve revived the legend. The Prince is back, and believe us – he’s just warming up.

– Ubisoft

Prince of Persia: The Lost Crown var alligevel en kommerciel skuffelse for Ubisoft og de har lukket teamet bag spillet og flyttet medarbejderne til andre projekter. I meddelelsen om, at spillet nu har rundet 2 millioner spillere, teaser Ubisoft dog, at der er mere Prince of Persia på vej – om det er andet en den længe ventede Prince of Persia: The Sands of Time Remake som Ubisoft har annonceret tidligere, ved vi ikke.

<social>https://twitter.com/princeofpersia/status/1917609908024856659</social>
<bild></bild>