Project Cars-teamet hos Straight 4 Studios, ledet af GTR 2-produceren Ian Bell, arbejder febrilsk på at færdiggøre det kommende Project Motor Racing (tidligere kendt som GTR Revival), og forud for premieren den 25. november fortsætter de med at udsende nyheder om indhold, der begynder at føles virkelig attraktivt. I går aftes annoncerede de blandt andet, at de har underskrevet en aftale med den amerikanske racerserie IMSA, hvilket selvfølgelig (ligesom i tilfældet med Automobilista 2 og Racing) vil betyde biler og baner, som vi racerfans higer efter. Med lidt held vil Project Motor Racing inkludere retro racing fra IMSA serien, fra starten af 90’erne, som vi her hos Gamereactor drømmer våde drømme om.
<social>https://x.com/projectmracing/status/1965792582061219940</social>