San Diego Comic-Con Málaga, forkortet SDCCM, sluttede i går aftes efter fire dage, hvor mere end hundrede tusinde mennesker samledes i Palacio de Ferias y Congresos i den andalusiske by for at gøre en historisk kongres til virkelighed: den første til at forlade USA med stempel og opbakning fra den californiske udgave.
Overskrifterne i pressen og beskederne på de sociale medier har fra den første dag været domineret af en tilbagevendende kontrovers: de organisatoriske og logistiske problemer, der ødelagde oplevelsen for mange fans, især i spidsbelastningsperioder, særligt på den næstsidste dag (lørdag den 27.). I den anden ende af spektret nød de deltagere, der fandt tidspunkter uden for myldretiden, det hele med stil, med indhold der i bakspejlet levede op til forventningerne – og med en bevægende fælles passion. Måske fordi helte kun forenes på denne måde i svære tider. Måske fordi følelserne var på højkant.
<bild></bild>
Når lavinen af had og kritik (nogle gange overdreven eller ude af kontekst, som det ofte sker på sociale medier) og de formelle klager er blevet behandlet, bør arrangørerne fokusere på at gøre den anden udgave – SDCCM 2026, dato endnu ikke annonceret – eksemplarisk på de områder, der halter. Flere og bedre ind- og udgange, en mere intelligent styring af menneskemængderne, basale tjenester som vand og mad tilgængeligt, og i bund og grund en bredere og mere jævnt fordelt planlægning af aktiviteter. En følelse af orden, kontrol og tryghed.
Ideen om “Village” (udendørsområdet omdannet til en legeplads) kan ikke kun ses som en måde at give mere for det samme. Den store centrale pavillon (Udstillerhallen) var gennemført, men der var kun én sal (med stande og boder, hvis man ser bort fra Samlerhallen). På andre messer skaber det et mere jævnt flow at have flere haller til at dele højdepunkterne op.
Ingen vil påstå, at det originale SDCC eller det 25. COMICON Napoli er fritaget for endeløse køer (sidstnævnte, som vi deltog i i maj, havde lignende “I can’t walk”-øjeblikke). Og naturligvis vil det altid kræve mindst en times ventetid for at komme tæt på de mest populære stjerner – i Super Nintendo World er du ikke engang garanteret adgang med din forudkøbte billet! Men i Málaga var det tydeligt, at der manglede aflastningstiltag, og at aktiviteterne i Village var utilstrækkelige. Vil det være muligt at opføre en ekstra pavillon som et partytelt og tiltrække mere aktivitet udefra? Sandsynligvis vil begge dele, sammen med flere indgange, gøre FYCMA og omgivelserne mere egnede. For hverken arrangørerne eller deltagerne ønsker, at kapaciteten reduceres.
<bild></bild>
En anden vigtig pointe blev nævnt af flere gæster, og den ses også ved andre events som Lucca Festival i Italien eller Cannes Festival i Frankrig, som vi dækkede tidligere i år. Begivenheden bør brede sig ud over messeområdet og inddrage hele Málaga. En by, som nogle af gæsterne knap nok fik set, fordi de var bundet til hovedspillestedet. “Málaga har en unik ramme for Comic-Con og et kæmpe potentiale, fordi man kan sprede det ud i byen, ligesom i San Diego, hvor hele byen overtages. Der er events overalt i centrum, og det handler ikke kun om kongrescentret,” sagde cosplay-stjernen Yaya Han i sit interview med Gamereactor.
“Så jeg kan allerede se, at de har dette store udendørsområde med aktiviteter, men jeg vil meget gerne se mere. Jeg ville elske at se jer udnytte denne 2800 år gamle by og lave en cosplay-begivenhed ved katedralen! Ikke sandt? Bring Comic-Con ind i Málaga, for det er noget, som San Diego i Californien ikke kan konkurrere med!” – Yaya Han
Cosplay-dronningen har uden tvivl fat i en af nøglerne til at få det hele til at fungere bedre næste år – og til at give eventet et tydeligt Málaga-, andalusisk og spansk præg i en historisk-kulturel kontekst. Organisationen har nu fået tilstrækkeligt med feedback til at vide, hvad der skal forbedres først.
<bild></bild>
Yaya Han selv, mange andre gæster og en stor del af fansene var dog enige om noget meget positivt. “Ånden er faktisk meget ens,” sagde hun til vores mikrofon om publikums store øjeblikke og menneskelige kvalitet. “Den entusiasme, passion og dedikation, som folk har, både i San Diego og i Málaga, har været meget ens.” Det var tydeligt, og fra Gamereactor så vi det i ansigterne på mange deltagere og i de scener fyldt med fælles kærlighed blandt et førsteklasses publikum, at denne første SDCCM gav uforglemmelige oplevelser.
Og i den ånd, i det, der virkede, må vi indrømme, at selve indholdet – hvor svært tilgængeligt det end kunne være – levede op til standarden for en debut, på trods af indledende tvivl og forsinkede annonceringer. Arnold Schwarzenegger, som måske virker lidt gammeldags eller fremmed for yngre generationer, vandt alligevel over 3.000 entusiastiske fans i alle aldre med sine filmklassikere, sin kemi med naboen og vennen Antonio Banderas – og sit klare nik til en mere venlig, proaktiv og miljøbevidst politik uanset parti.
De øvrige Hollywood-navne faldt også i god jord, fra Norman Reedus – nu hvor han jagter zombier i spanske byer i TWD: Daryl Dixon – til Jared Leto, der med al sin excentricitet formåede at fange publikum på tærsklen til Tron: Ares.
<bild></bild>
Det er dog en skam, at et af de bedste paneler i programmet – med Gwendoline Christie, Natalia Dyer og Dafne Keen i hovedrollerne – endte med kun at blive deres tid på scenen. Panelet, der stærkt forsvarede, at piger er sande krigere, og delte et vigtigt budskab om tre mangefacetterede kvinder i forskellige roller og genrer, kunne have fået endnu mere gennemslagskraft, hvis pressen havde fået mere adgang. Om det skyldtes strenge kontrakter eller arrangørernes kortsynethed, var det en spildt mulighed. Heldigvis sikrede veteraner som manuskriptforfatter Kelly Sue DeConnick, at der stadig var en stærk feministisk repræsentation.
Også fremragende var indholdet om videospil, rollespil og brætspil, som udgjorde SDCCM’s mere spilmæssige side. Faktisk levede dette område op til sit løfte om at gøre Málaga-scenen til den største nogensinde for interaktiv underholdning i SDCC’s historie, hvor den klassiske udgave ellers mest fokuserer på tegneserier og film. Navne som Nobuo Uematsu, John Romero, Brendan Greene, Ian Livingstone, Josef Fares og Jeremy Crawford – samt eftertragtede paneler – viste tydeligt, at spillere også bør markere dette event i kalenderen.
<bild></bild>
Animation, VFX, cosplay, figurer, samlerobjekter… der var noget for enhver smag. Og hvad med tegneserierne, der oprindeligt gav kongressen sit navn? Lineuppet var svært at kritisere, når det samlede profiler som Jim Lee, C. B. Cebulski, Jeph Loeb, Jorge Jiménez, Pepe Larraz og mange flere. Men hvis man skal pege fremad, kunne det være oplagt at åbne spektret mere op i kommende udgaver. Flere fransk-belgiske og europæiske tegneserier, mere manga og manhwa. Mere anime, nu hvor Demon Slayer er større end Superman i biografen.
Alt i alt er det rimeligt at sige, at pakken med indhold, gæster og oplevelser var vellykket og tilfredsstillende. Det, kombineret med de mange supplerende aktiviteter, gjorde bestemt besværet med at stå i kø det værd for en stor del af deltagerne. For dem, hvis oplevelse næsten blev ødelagt, er der dog brug for flere svar – og handling – frem mod næste år.
<video>