Et nyt spil sat i Ringenes Herre-universet er tilsyneladende under udvikling – og har været det i nogen tid. Spillet, der stadig holdes hemmeligt, beskrives som et tredjepersons actionspil, der skal “compete with Hogwarts Legacy.”

Det fortæller kilder tæt på projektet til Insider Gaming. En del af finansieringen skulle komme fra Abu Dhabi Investment Office, der angiveligt har bidraget med omkring 100 millioner dollars til udviklingen.

Embracer, Revenge og andre studier siges også at være tæt involveret i spillet. At Embracer er nævnt, overrasker ikke – selskabet købte nemlig rettighederne til The Lord of the Rings som spil-licens tilbage i 2022. Siden da har vi dog ikke set noget nævneværdigt, bortset fra den store fiasko, der var The Lord of the Rings: Gollum.

“We do not comment on rumours or speculation,” lød svaret fra Embracer, da de blev spurgt til det rygtede projekt. Man kunne dog godt forestille sig, at udgiveren må have noget i støbeskeen – ellers virker det som spild af de 400 millioner dollars, de betalte for rettighederne til The Lord of the Rings. Indtil videre anbefales det dog at tage rygterne med et gran salt, indtil noget bliver officielt bekræftet.

<bild></bild>