Silent Hill f er det første spil i serien, der foregår i Japan og det er en helt ny historie, så man behøver ikke at have spillet de andre spil i serien, for at kunne følge med her. Det er en grusom omgang og i første omgang var det faktisk blevet forbudt i Australien, men er her tæt på udgivelsen alligevel blevet tilladt med en MA15+ rating.

Magnus har anmeldt spillet for Gamereactor og han skriver blandt andet: “Alt det her synes mindre finpudset, mindre præcist defineret, og af den årsag er det let at anbefale Silent Hill f som oplevelse, men en del sværere som spiloplevelse.”

Du kan læse hele anmeldelsen her og se den smukke lanceringstrailer nedenfor. Silent Hill f udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 25. september.
<video>
<bild></bild>