<video>
Der er ikke mange moderne tv-serier, jeg betragter som absolutte “must watch”-oplevelser. Og dem der så ender med at kvalificere sig, har sjældent kørt i mange sæsoner – derfor kan det måske virke lidt specielt at fremhæve Arcane eller Andor, som kun har imponeret i to sæsoner. På Apple TV+ er det imidlertid en helt anden historie: Slow Horses har leveret fire stærke sæsoner på fire år i træk – og nu er femte sæson klar. Spørgsmålet er så: Er sæson 5 stadig et must-see?
Kort sagt: ja. Den femte sæson af Slow Horses er endnu et eksempel på tv, når det er allerbedst. Serien er elegant og intelligent skruet sammen, fængende og spændende, spilder aldrig seerens tid, og tager aldrig din investering for givet. Den byder på uventede drejninger og den velkendte, knivskarpe humor. Det er Slow Horses, som du kender det – men endnu mere poleret og underholdende, i tråd med den udvikling vi har set indtil nu, hvor hver sæson på forunderlig vis overgår den forrige.
<bild></bild>
<bild></bild>
Denne gang vender serien tilbage til de rødder, vi kender og elsker. Ingen langtfra fundne familieforbindelser, der viser sig at være livsfarlige terrorister – i stedet er det klassisk spionthriller med en nervepirrende katten-efter-musen-stemning, der holder dig på kanten af sædet. Hvem trækker i trådene? Hvad er de virkelige motiver? Hvor galt kan det gå? Kan MI5 og de afskrevne agenter i Slow Horses klare skærene? Hver episode fodrer dig med netop nok information til at holde dig på tæerne helt frem til den store finale, hvor brikkerne falder på plads i et imponerende puslespil. Det er endnu en gang et skoleeksempel på, at dette formentlig er den mest konsekvent velskrevne serie på Apple TV+ lige nu.
Og ligesom man kan forvente en historie og et plot, der både lever op til – og overgår – de høje standarder fra tidligere sæsoner, får man endnu en omgang fremragende skuespil. Gary Oldman er, som altid, forrygende i front. Hans rolle som Jackson Lamb er måske den bedste i hans karriere – og det siger ikke så lidt. I denne sæson får vi yderligere indblik i Lambs fortid, som Oldman leverer med en intensitet og detaljerigdom, så man næsten føler, man selv har levet de oplevelser. Lamb er fortsat en af de mest fascinerende tv-figurer: på mange måder et forfærdeligt menneske, men alligevel én man uden tøven ville følge til helvede og tilbage – takket være Oldmans præstation i absolut topklasse.
<bild></bild>
Som altid giver serien også plads til, at birollerne kan skinne. Aimee-Ffion Edwards’ Shirley og Tom Brookes Coe får denne gang mere dybde og stjæler flere gange rampelyset. Jack Lowdens River er fortsat en nøglefigur, ligesom Kristin Scott Thomas som Diana og Christopher Chung som Roddy, men Shirley og Coe – der tidligere har stået lidt i skyggen – får nu for alvor lov til at folde sig ud.
Det hele koger ned til, at Slow Horses endnu en gang leverer den høje kvalitet og elegance, vi er blevet vant til gennem fire sæsoner. Det er fremragende og ubesværet underholdende tv, der er værd at se uanset, hvilken type serier du normalt kaster dig over. Kort sagt: uundgåeligt tv. Bravo, Slow Horses – du fortsætter med at være kronjuvelen i Apple TV+’s glitrende serie-katalog.