Spøgelser, dæmoner, aliens og konspirationer? Det er småting for gymnasieeleverne Momo og Okarun, et uventet makkerpar, der griber chancen for at redde verden mellem lektier og teenageballade. Udover at konfrontere farer fra andre dimensioner må de også forholde sig til deres stadigt mere intense følelser for hinanden. Med hjælp fra nye medlemmer i deres lille spøgelsesjagt-familie tager de både verden – og publikums hjerter – med storm. Dan Da Dan er blevet et verdensomspændende fænomen, siden det blev fortolket som anime på Netflix, og anden sæson, der netop er afsluttet, beviser, at det er kommet for at blive.
Anden sæson fortsætter præcis, hvor den første slap, så denne sæson føles egentlig som anden halvdel af en moderat 24-episoders sæson. Men Dan Da Dan er ikke bare en almindelig shounen-anime! Allerede i første halvdel viste studiet Science Saru – som også står bag perler som Devilman Crybaby og Scott Pilgrim Takes Off – at de kunne omsætte en allerede vanvittig manga til et animeret mesterværk. Sidste sæson var et fyrværkeri af kreativitet, og denne nye udgave af Dan Da Dan er endnu vildere. Endnu mere eksplosiv. Endnu mere spækket med cliffhangere. Endnu sødere. Det er den slags show, der skifter mellem det fjollede og det ultra-seje så hurtigt, at man sommetider ikke kan skelne forskel.
<bild></bild>
Dan Da Dan er et excentrisk eksempel på, hvor godt Science Saru blander forskellige genrer, toner og stilarter. Eksorcisme, kult-horror, Gundam og Godzilla blandes med sjofel slice-of-life-romantik og ren slapstick med præcision og passion. Det er tydeligt, at de respekterer Yukinobu Tatsus oprindelige værk, samtidig med at de tilfører overraskende nuancer, som løfter en allerede fremragende manga. Det samme gælder Kensuke Ushios genre-skiftende soundtrack, der hopper mellem elektroniske ballader og klassisk musik (sekvensen, hvor karaktererne kæmper mod Beethoven og Mozart til Den Niende Symfoni, er særligt spektakulær). Balancen burde ikke kunne lade sig gøre, men den håndteres genialt fra start til slut.
Det, der gør Dan Da Dan til en så elskelig fortælling, er selvfølgelig karaktererne og især den søde kærlighedshistorie mellem den impulsive Momo og outsideren Okarun. Der er noget så troværdigt både kantet og ømt ved denne romance, at man somme tider glemmer, at 80% af anime-serien handler om kampe med dæmoner og aliens. Måden, hvorpå disse to fjolser konstant løfter og inspirerer hinanden uden nogensinde at indrømme deres følelser, er genialt i den klassiske “så kys nu”-stil. Selvfølgelig understøttes hovedpersonerne af hysterisk morsomme bipersoner, hvor Kinta hurtigt bliver en favorit.
Sæsonen har nogle pacing-udfordringer midtvejs, og Evil Eye-historien bliver en smule langtrukken, men overordnet har jeg næsten ingen klager. Dan Da Dan (begge sæsoner) er en animeret triumf, en actionfyldt hyldest til populærkulturen og en fejring af de outsider-nørder, som nægter at bukke under for en grusom verden. Dan Da Dan er lige så kærlig som den er kærligt behandlet, så hvis du har misset denne anime-perle, er det tid til at sluge denne adrenalinfyldte lykkepille og bare nyde turen.
<bild></bild>